tirsdag den 3. marts 2009

Så prøvede vi også det…

Uhh.. Sikke mange ting der er sket i denne weekend. Det har været en rigtig god weekend – nu har vi snart været her i to uger.. Puuhha .. I lørdags var vi på marked, da Tony havde aflyst vores Township tur. Men markedet var også en oplevelse. Efter som det hedder Green Market (Grønt marked) troede vi det bestod af en masse boder med grønt, men da fik vi os en overraskelse. Da vi kom rundt om hjørnet så vi alle mulige ting i mange forskellige boder – alt lige fra skåle til malerier til små radioer af cola dåser. Men der var intet grønt. Så vi tog glædeligt pungen frem og begyndte ellers at prutte om prisen. Jeg fik for eksempel pruttet nogle skeer ned fra 80 rand pr styk til to for 20 rand. Det var meget sjovt. De var også meget venlige på markedet. En fortalte mig hvilke historier der gemte sig bag ved forskellige ting – Mother Afrika og Father Afrika er to træ figurer af cirka 20 cm høje. Father Africa står med sin hånd om hagen og ser meget tænkende ud, mens Mother Africa balancerer med en beholder hun har på hovedet. Historien bag dette: I gamle dage da de levede ude i Bushen, døde mange af kvinderne af slangebid i hovedet fra kobra. Dette tænkte manden længe over og undrede sig over om man kunne forhindre det. Derfor besluttede manden at kvinden altid skulle gå med noget på hovedet når hun var ude i bushen. Derved ville slangen ikke ramme kvindens hoved men beholderen hun bar. Det var en rigtig sød historie og han fortalte bare rigtig meget om alle ting. Men da vores pengepunge var ved at være tomme, gik vi videre. Vi kom forbi nogle flere boder og en butik, hvor vi også lige købte nogle få ting – blandt andet købte Kirstine nogle øreringe selvom hun ikke har huller i ørerne. Afrikaner kan simpelthen sælge alt til en. Mine solbriller knækkede også mens de sad oppe i håret på mig, så måtte jeg jo desværre købe nogle nye J Vi var lidt sultne så vi besluttede at spise ude – det havde vi ikke gjort så meget i indtil nu. På vejen derhen fik jeg da også hvisket i øret af en forbipasserende om jeg ville købe marihuana – alt kan de dog ikke sælge! Vi fik rigtig god mad og var simpelthen så mætte. Måske er det rigtig hvad Tony siger – Man tager 5-10 kg på. Jeg håber det ikke men maden er så god.

Søndag er vores slappe-af-dag så her tog vi ned til poolen og var der faktisk hele dagen. Det var rigtig dejligt at slappe af og sove længe. Vejret var også med os – vi svedte fra vi stod op til vi gik i seng. Tror der var omkring 35-40 grader og nede ved poolen kunne vi ikke få en skyggeplads, så efter 5 timer i solen har man fået nok sol. Vi var også meget tit nede i pool og dyppe os J

Mandag.. ihh.. Det har været en rigtig god mandag (02/03). Vi skulle ikke i skole, da lærerne havde team-building-dag. Så hvad kunne vi finde på – hmm.. Mere shopping. Vi tog ind til Waterfront og kiggede butikker. Kirstine besluttede sig for at ville have huller i ørerne da hun jo havde forelsket sig i de øreringe hun købte i lørdags. Så nu har hun også huller i ørerne. Der er også sindssygt mange flotte øreringe hernede. Jeg har allerede købt to par og der er kun gået to uger. Puhha.. Men da vi havde shoppet nok besluttede vi os for at spise ude igen i dag. Vi valgte City Steakhouse (Byens bøfhus). Vi så på menukortet. Der var ikke rigtig noget der sprang i øjnene, men så bladrede jeg i menukortet og lige midt på arket stod der: African Style (Afrikansk tradition/måde). Det måtte vi da prøve. Vi kunne vælge imellem struds, antilope, krokodille, næsehorn og springbuk. Uhha.. Det hele lød meget lækkert, men jeg valgte næsehorn. Kirstine valgte krokodille og Nanna struds. Næsehornet smagte rigtig godt – det var meget mørt. Krokodillen var derimod mere tørt og sejt og strudsen var svampet og smagfuld. Men alle tre var rigtig gode. Det er lidt underligt at der lige nu svømmer næshorn-, krokodille- og strudsekød rundt i min mave. Mega fed oplevelse. På vejen hjem handlede vi ind og da vi havde købt en vandmelon plus en honningmelon, blev vi simpelthen nødt til at tage en indkøbsvogn med hjem – ups. Vi tog ham indda med inden for i vores lejlighed selvom der er trapper op til komplekset. Flok kiggede også meget underligt og nogen grinte ad os. Men nu står Henning (indkøbsvognen) fint i vores entre og venter på vores næste udflugt til indkøbsstedet Pick’n’Pay.

1 kommentar:

  1. Kære Anne.
    Det er dejligt at følge med i dine oplevelser. Vi kører nærmest stafet ud til mormor og morfar med dine blogs.
    Det ser virkelig ud til, at du har truffet et rigtigt godt valg, da du valgte denne tur.
    Jeg er lidt misundelig og meget stolt over, at du har mødt Desmond Tutu.
    Kærlige hilsner og et stort knus fra mor.

    SvarSlet