Jeg har rørt en hellig mand.. UUUHHH….!

Vi stod op før fanden fik sko på.. Ringede 0214484444 og to sekunder senere holdte der en ”cap” (taxi) klar til at køre os til Down Town; nærmere betegnet Sankt George Cathedral. Vi vidste ikke hvor lang tid det ville tage at komme derhen så vi kom 45 minutter før gudstjenesten startede, og den startede 7.15… UUhh vi var godt trætte og slet ikke vågne. Vi kom ind i den flotte kirke med store rosetvinduer og et flot stort alter. Vi skulle dog være i sideskibet, som ikke er noget at skrive hjem om.
Vi har tænkt meget over hvad vi skulle have på af tøj. I sommers oplevede jeg jo i Peterskirken i Rom at skulder og knæ skal være dækket, så i dag tog vi ingen chancer og dækkede os til. Men da vi så de andre der skulle høre gudstjenesten så vi rigtig mange skuldre og knæ. Lidt underlig følelse at se en pige i lårkort shorts og top stå over for Desmond Tutu og modtage nadver. Vi havde jo set på højskolen hvordan Qaqamba havde skiftet til pænt tøj og ændret frisure, taget smykker af og sminke for at komme i kirke, så vi regnede med det betød noget hvad man havde på. Men der tog vi fejl.
Præcis 7.15 træder Desmond Tutu ud midt i rummet, jeg er dog ikke klar over han er kommet, for vi sidder på anden række og manden er bare lille!! Men de andre rejser sig, så det gør jeg selvfølgelig også. Endelig får jeg øje på ham – han ser rigtig flink ud. Måske 155 cm høj, rund og buttet, små briller, og et evigt smil. Han taler ikke særlig højt og fumler nogle gange over engelske ord – gudstjenesten går bedre i den afrikaanske del. Vi synger ikke men beder hele tiden hvor Desmond Tutu læser noget højt og menigheden svarer. Midt under gudstjenesten bliver menigheden præsenteret for ham. Han har dog svært ved at høre så ved ikke hvor meget han fik ud af det men han har en herlig humor – gør lidt grin med de lande menigheden kommer fra. Han er nede på et menneskeligt plan og ophøjet slet ikke sig selv til præst og slet ikke ærkebiskop.
Sidst i gudstjenesten modtager vi Jesu blog og legeme og han velsigner os. Nadveren er anderledes end i Danmark. Desmond Tutu har brødet i hånden og to hjælpere der står ved siden af ham, har hvert et bæger med Jesu blod i. Når man skal har brødet går man frem til Desmond Tutu, rækker begge hænder frem (ovenpå hinanden så det former en skål) og bøjer hovedet – putter brødet i munden uden at fjerne hænderne fra hinanden. Dernæst går man til en af siderne og drikker af bægeret. Efter alle har modtaget nadver, spiser Desmond Tutu de resterende stykker brød (omkring 10 stykker, en lille grovæder) og fortynder vinen i begge bægere med vand og drikker det! Rimelig ulækkert når alle har drukket af det samme bæger. Desmond Tutu får lige alles bundslat. Men så tørrer han det hele rent, læser noget højt, menigheden svarer og han går væk fra alteret.
Jeg tror det er færdigt, men han vil give hånden til alle og give dem individuel velsignelse. Kirstine går foran mig og siger til ham at vi skulle hilse ham fra Danmark (Dem der ikke er klar over det så er han en gang om året i Danmark og giver gudstjeneste og giver lektion på Københavns universitet). Men da Kirstine har givet ham en hilsen, begynder han at snakke dansk og grine rigtig højt. Et smil fra øre til øre. Han siger ”Wilkommen. Ha det godt i Cape Town”. Det var rigtig dejligt at han var så langt nede på jorden. Da mig og Nanna har hilst på ham, siger han at det er underligt vi ikke spørger om vi må tage billede – så det gør Nanna med det samme og selvfølgelig må vi det :) så jeg har faktisk i alt rørt han tre gange og han har holdt om mig. Wauw…. Det er bare stort.. eller.. Ej, det var meget rart at opleve – meget specielt og ikke noget mange har prøvet. Mange ved slet ikke hvem han er. Men mange Sydafrikaner kan ikke lide ham fordi han under apartheid ikke ville fængsle en der fortjente fængsel ifølge folket. Men Desmond Tutu er rigtig flink og god til at holde gudstjeneste selvom han er lidt oppe i alderen :)