Jeg har helt glemt at fortælle om skolen – jeg har jo lagt alt min energi hos drengene når jeg er på skolen. Men projektet hedder Learn To Live, og det er en skole for drenge i alderen 10 til 16 år. Når man er over 16 år kan man på skolen få færdigheder i eksempelvis at reparerer en bil, så de får en større chance for at få et godt liv med et arbejde. Skolen bliver ledt under ”The Salesian Institute”, der er en religiøs afrikansk organisation, som blandt andet støtter utilpassede unge. Der er tre klasser for xhosa sproget og tre for afrikaansk. Hver mandag og fredag har de morgensang, og om fredagen ser de film. Hver klasse har pligter. Om mandagen og fredagen skal vi volontører og Elaine se efter eleverne i skolegården inden de møder. Om tirsdagen og torsdagen skal vi se efter dem i frikvarteret. Og om onsdagen skal vi servere mad for alle eleverne. Det er en kort skoledag for drengene går ”kun” i skole fra klokken 9 til omkring 13. Inden for disse timer har de 30 minutters frikvarter og spiser middagsmad fra klokken 12:30. Men jeg tror det er en lang dag for dem – de har ikke tålmodighed til mere.
Det er svært at forklare hvordan mine drenge er. For de ligner små uskyldige 7-årige drenge, der lige er begyndt i skole. Men de er 12-15 år, lever på gaden, tager stoffer, er livskloge, skrappe i munden, utålmodige og arrige – livet er en overlevelse. Det er svært at forudsige hvordan de reagerer på ting. Men det er jeg begyndt at lære nu hvor jeg har tilbragt mere tid med dem. Er helt ked af at jeg skal forlade dem for at komme på Road trip. Men glæder mig selvfølgelig til at se Sydafrika og se alle mulige spændende ting.
Men nu vil jeg fortælle lidt om hvad jeg har lavet i denne uge…
Vi havde fri i mandags fordi lærerne havde team-building-dag. Så vi har kun været på arbejde i fire dage. Jeg var lidt nervøs for at møde på arbejde om tirsdagen – både fordi Elaine havde fortalt, at eleverne ville glemme alt det, de havde lært over en weekend pga. stoffer, og fordi de kunne møde op og være påvirket af stoffer. Men også fordi min elev Vuyo i fredags havde sagt, at han ikke ville komme i skole igen, men blive på gaden. Jeg håbede så inderligt at han ville være der.
Og Vuyo var der :) men desværre manglede Vusumzi fordi hans mor havde drukket sig fuld og nægtet at han skal i skole igen. Han er ellers en rigtig klog dreng og fortjener at få en god fremtid. Men vi lærte de seks drenge der var i skole matematik og efter frikvarteret hjalp vi dem med at lave god-bedring-kort til deres klassekamerat Francios, der ligger på hospitalet fordi han er kørt ned af en bus. Selvom Elaine havde skrevet noget på tavlen de kunne skrive inde i kortet, havde de stadig svært ved at kopiere det ned på deres brev. Det viser bare, hvor meget de trænger til at lære at skrive.
Nanna havde fødselsdag i tirsdags så vi var ude og spise efter skolen – det var rigtig lækkert. Og om aftenen bagte vi muffins og hyggede alle sammen.
Om onsdagen mødte vi på arbejde, men Nanna og jeg fik straks øje på at Elaine ikke sad på sin plads i lærerværelset som hun altid gør når vi møder. Så blev vi lidt nervøse. I går havde hun klaget over lidt hovedpine. Da headmasteren kom ind for at give beskeder til lærerne, fik vi det afgjort. Nanna og jeg stod alene med undervisningen i dag. OHH! Vi havde ikke rigtig nået at tænke over hvad vi kunne lære dem, så vi fulgte Elaines måde at undervise på, og jeg skrev en masse matematikstykker op på tavlen, som de skulle lave. Det er faktisk lidt svært at finde på nogen lige sådan på stående fod fordi de skal være på så lavt niveau. I plus må de ikke give over ti og i minus skal man ikke til at låne osv. Men det gik. Jeg syntes, at jeg havde lavet mange – havde fyldt hele tavlen. (mange af dem gav dog ni – men sådan går det jo). Men drengene var gode i dag og var lynhurtigt færdige så de begyndte at lege – lidt for højlydt engang imellem. Men Nanna og jeg må ikke disciplinere drengene, da læreren gør det. Vores opgave er at give dem omsorg og kærlighed. Så det var en udfordring at få dem til at være stille uden at disciplinere dem. Efter frikvarteret havde vi også vores udfordring, da vi jo ikke kan lære dem afrikaansk som er det anden lektion går ud på. I stedet forsøgte vi at lege kongens efterfølger – ved ikke om de nogensinde forstod det, men de hyggede sig og det er det vigtigste. Det var vores klasses tur til at servere middag, men da de andre skolebørn fik lov til at svømme i poolen mens vi skulle servere mad, var det svært at holde på drengene og få dem til at hjælpe uden at disciplinere dem. Hvad siger man til en dreng som med store fortabte øjne og som ikke kan forstå hvorfor han ikke må svømme når alle andre gør? Vi kan jo ikke, som volontører, stille os op imod dem og sige de skal hjælpe. Vi skal være gode mod dem og lege med dem. Det var rigtig svært. Men på en eller anden mærkelig måde lykkedes det og alle på skolen fik noget at spise. Og drengene blev ikke sure på os :) de gav os mange knus da dagen var slut. Det var dejligt at komme tæt på dem den dag :)
Om torsdagen var Elaine i skole igen… Heldigvis, selvom det var hyggeligt at være alene med dem, så var det også hårdt. Elaine var rigtig taknemmelig over at vi kunne klare det. Men hun blev skuffet over at ingen af de andre lærere kom og hjalp os nu hvor vi er så nye. Hun var meget skuffet over at headmasteren ikke hjalp os, da hans job er at sørge for undervisningen forløber som den skal. Elaine er en lærer der altid hjælper de andre lærere uden de behøver at spørge – så det er klart hun var skuffet. Men hun var os taknemmelige. Det var rart at få ros af hende. Vi fik ryddet op i klassen for eleverne skulle op til socialrådgiveren og lære om ”life skills”. Så vi havde ro til at rydde op i et meget rodet lokale med rigtig mange ark og mapper, der er halvt lavet. Elaine kan man nok ikke beskrive som den mest organiserede person. Drengene kom dog tidligere tilbage end forventet så vi skulle hurtigt fjerne alle de papirer vi sat i orden, for de drenge er bare nysgerrige!!! Men de er nu meget søde. De fik nogle matematik stykker at lave for at mig og Nanna kunne fjerne papirerne og ordne det sidste. I pausen havde vi gårdvagt – og det var bare varmt!!!! Det var 38 grader i skyggen og ingen vind. Puha. Svedte bare af at sidde. Jeg sad sammen med Christopher og legede lidt håndlege. Han så pludselig mine øreringe – wauw. Han var imponeret. Er det ægte diamant? Er det ægte sølv? Hvor meget kostede de? Må jeg få en? Drengene tænker vildt meget i penge og over om de kan få noget. De tager alt fordi de ikke har noget. Man kan få et indblik i drengenes liv ved bare at se på skolen. Der skal være så lidt som overhovedet muligt der kan stjæles – for det gør de. (Vuyo snød sig jo også til en bog fordi han sagde han ikke kom tilbage). Det er kun i klasselokalerne der er små ting, men klasseværelserne bliver låst af i hvert frikvarter. At drengene tager alt, hvad de kan få, ser man også, når de spiser frokost på skolen. I torsdags fik de en slags pasta med pølser og de fik udleveret en rulle med figenpålæg. Elaine sagde til drengene at de skulle gemme figenrullen. Hun tænker nemlig at de så vil have aftensmad hvis de nu ikke finder eller får noget. Elaine giver dem også rigtig mange bolsjer og kiks i klassen, så de får nogle kulhydrater, de kan leve af hvis nu de er forhindret i at komme i skole på et tidspunkt.
Men i torsdags var det dog svært at få dem op af poolen så de kunne få frokost. Selvom de er sultne og måske ikke får noget aftensmad, så er de stadig smådrenge og de er legesyge. Plus, det var rigtig rigtig rigtig varmt.
Om fredagen gik vi i skole som altid. Men denne gang var jeg helt glinsende da jeg kom op til lærerværelset. Selv klokken 8 om morgenen er det sindssygt lummert. Svedte bare som en gris. Men fik dog kølet mig lidt ned inden vi skulle ind og have morgensang. Vi har altid morgensang om fredagen og mandagen og synger altid: You are Alpha and Omega, Into my heart og beder til Gud og velsigner Afrika. Om fredagen ser de altid film mens lærerne har møde, så eleverne har ikke nogen andet lektion. Men i første ville Elaine fejre Nannas fødselsdag. Hun fyldte 21 år og det er bare stort i Afrika. Så er man myndig og man kan skriver under på papirer. Hun kaldte det endda et lille bryllup fordi det er så betydningsfuldt. Men vores fest i klassen… hmm.. ja.. hvordan skal jeg forklare det. Festen bestod af at mig og Nanna delte kiks og skumfiduser ud til drengene og gav dem vand, mens de sad og tegnede. Ikke verdens bedste fest, men det var rart drengene var koncentreret. Forstår ikke de kunne være det. Det var så lummert og varmt på skolen. Der var 41 grader i skyggen. Føj. Dog var der en vind udenfor, men den var varm. Adr. Selv da mig og Kirstine lagde os ned på stranden klokken fire storsvedte vi. Og da vi tog ud og handle klokken seks, var det alt for varmt. Derfor ville vi nakke en vogn fordi vi absolut ville have en 10 kg vandmelon. Men det må man ikke, fandt vi ud af. Heldigvis havde butikken ansat folk til at holde øje med at ingen tager vognene. Men ham der fortalte os vi ikke måtte tage den, var villig til at køre vognen hjem til os og transportere den tilbage til butikken, selvom det er en gåtur på 40 minutter. Det kan man kalde et meningsfuldt arbejde (eller ikke, dog får det folk væk fra gaden). Men han var nu meget sød. Efter 5 minutters gang sammen med ham, sagde vi at han ikke behøvede at følge os. Vi ville bare bære varerne hjem. Han insisterede dog på at hjælpe os, men han viste jo ikke at der 10 meter fremme om hjørnet stod en efterladt vogn. Hehe.
En ting vi er begyndt på i denne uge er at give et stykke frugt til en tigger der sidder på vores vej til og fra skole og til og fra indkøb. Som Tony siger:
Hvis man giver en tigger penge, bruger de det på stoffer.
Hvis man giver dem fisk, har de mad til en dag.
Hvis man giver dem en fiskestang, har de mad for livet.
Dog har vi ikke lige nogen fiskestang, men hun er glad for det vi giver hende og vi føler os godt tilpas i stedet for at passere hende slæbende med poser fyldt med mad.
Nu sidder jeg i vores stue og det begynder at være mørkt udenfor. Men man kan stadig se Table Mountain fordi himlen er helt klar pga. det fantastiske vejr. Vi har endnu ikke besluttet hvad vi skal i weekenden, men tror vi tager på marked i morgen. Og søndag er der even song, som er et aftenevent i Skt. Georges Catheadral, hvor man rigtig bygger en stemning op – stearinlys og masser af sang. Glæder mig til at se det og det hører i nok mere om. Jeg tror også vi skal forberede os til Road trip. Det er jo allerede på torsdag. Spændende :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar