Hele denne uge har man skulle sige farvel til en masse og se ting for sidste gang. Mandag sagde jeg farvel til en dansk pædagog studerende og det samme gjorde vi tirsdag. Onsdag var vi for sidste gang i biografen og for sidste gang ude og shoppe på Long Street. Torsdag handlede vi for sidste gang mad og var for sidste gang på Somerset Hospital. Fredag havde vi vores sidste dag på Learn To Live og vi var for sidste gang ude og spise sushi. Lørdag var vi for sidste gang på Waterfront og vi spiste for sidste gang hjemme. Søndag er vores sidste hele dag, vi siger farvel til Q og de andre danske pædagog studerende og vi spiser for sidste gang aftensmad. Mandag vågner vi for sidste gang i vores lejlighed i Mouille Point, vi pakker for sidste gang, vi siger farvel til Tony og ser for sidste gang Sydafrika gennem en volontørs øjne…
Det har været en mærkelig uge – at sige farvel til så meget kendt; sige farvel til ens hverdag gennem et halvt år. Det er sjovt at Mennesket er indrettet til lynhurtigt at kunne danne sig en ny tilværelse og hverdag 11.000 km væk fra det kendte.
Det er anderledes og hårdere at sige farvel til Sydafrika end det var at sige farvel til ens familie og hverdag i Danmark da man skulle af sted. Kommer man nogensinde tilbage og hvad kommer man så tilbage til? Vil man nogensinde se drengene igen? Og hvordan vil det gå dem? Man er aldrig mere volontør i Sydafrika; aldrig mere her sammen med de fantastiske mennesker som vi har rejst og mødt det sidste halve år. Det sidste halve år er noget man aldrig kan genskabe, men altid vil huske. Jeg er så glad for at jeg havde muligheden for at tage af sted og opleve alt mellem himmel og jord. Nu ser jeg frem til at møde familien og mit land igen. Dog med et helt andet sæt briller. Sådan et ophold sætter tankerne i gang og får en til at sætte pris på det man så let tager for givet i Danmark men kæmper så hårdt for her.
Hvis minder, oplevelser, nye venskaber, læring, erfaring skulle pakkes i kufferten ville 23 kg slet ikke være i nærheden af nok. Slet ikke!
Ved foden af Table Mountain gemmer der sig en kæmpe by med en fantastisk befolkning og tusinde af muligheder. Det mystiske bjerg gemmer ens oplevelser og tanker til næste gang vi mødes.
Farvel til 173 fantastiske dage og på gensyn!
Slutspurten
16 år siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar