Den 22. Juni….

Nu er det snart rigtig ved at være vinter hernede. Dette betyder, udover det til tider meget triste vejr, vinterferie for Learn to Live skolen.

Vi har fået to nye drenge i klassen: Emanuel og Ashley. Så nu er vi oppe på 13 elever (Christopher, Vusumzi, Cheslyn, Rayno, Kyle, Geraldo, Ricardo, Jonathan, Brandon, Damian, Eben, Emanuel og Ashley). Hvis alle drengene kom i skole den samme dag, skulle de sidde to og to ved hvert bord, og klassen ville være fyldt op til randen. Dog er det meget usandsynligt at alle kommer den samme dag, da de mangler den selvdisciplin, der får normale skoleelever til at dukke op hverdag i skolen.

Her i juni måned har der været en del helligdage og lærerne har brugt nogle dage på lærer-teambuilding og diskussion. Det betyder at den 12., 15., 16., 18. og 19. juni havde drengene og volontørerne fri. Udover det er den 22. Til den 26. de sidste dage inden tre ugers vinterferie.

Så da mig, Nanna og Nannas veninde (hun er på besøg) tog i skole den 22. juni, blev vi sendt hjem efter halvanden time. Der var ikke dukket en eneste op af de ellers mange drenge vi nu har. De er enten stadig hos deres forældre i township og bliver der til vinterferien eller også er de taget ud af byen til anden familie. Så i kan nok forstå at det var en trist dag. Udover vi ikke havde noget at lave i skolen, er vejret nu skiftet tilbage til tåget og regn efter to uger med høj solskin og lækre temperaturer.

De andre lærere på skolen havde heller ikke nogen elever: en havde 4 elever, en anden 3, og tre lærere sad uden nogen elever. En skole helt fra USA, Washington var kommet på besøg for at hjælpe i klasserne som ekstra volontører, men de var desværre de eneste i klassen.
Så da morgenmødet gik i gang, sad der 20 elever fra USA og 8 fra Learn to Live skolen. Morgenmødet handlede om at lige meget hvem man var så var hver og en speciel – gadedreng eller ikke. De skulle endda lave en Sirius stjerne (den klareste stjerne på himlen) ud af piperenser, som et symbol på at hver stjerne var speciel lavet, og at hver kunstner bag stjernerne derfor også var specielle og havde forskellige kvaliteter.
Dog var morgenmødet henvendt til gadedrengene, så USA-eleverne fik ikke særlig meget ud af det, og de otte gadedrenge der var mødt op – ja jeg tvivler på om de forstod at de var specielle og havde forskellige kvaliteter de skulle udnytte. På gaden handler det om at overleve, og det er oftest ved brug af næven og ikke gode malerkvaliteter eller regnekundskaber.

Lærerne prøver ved disse morgenmøder mandag morgen (Efter en weekend hvor drengene oftest er hos deres forældre som misbruger dem eller ude på gaden og tager stoffer) at overbevise drengene om at de skal vende den anden kind til hvis noget slemt sker. Men virker det? De kommer jo lige fra gaden og de ved at man ikke overlever ved at vende den anden kind til. Så nogle gange synes jeg at der er for stor forskel på hvad lærerne forventer af drengene, mål de prøver at få drengene til at leve efter og det liv drengene har uden for skolen. Der er simpelthen ikke nogen tydelig sammenhæng, og eftersom drengene stadig er på gaden og ikke vender den anden kind til, burde skolen overveje anden metode til at ændre deres adfærd.

Nogle gange føles den skole rigtig forældet og uden mål. Så bliver man lige pludselig meget glad for det danske uddannelsessystem, de mange tests og undervisningsplaner.