Fredag den 26. besluttede jeg at tage på Somerset Hospital efter skole. Alle børnene skreg! Hver og en. De havde ikke fået deres sutteflaske som de skulle have haft for en time siden. Mange lå med beskidte bleer for ikke at sige dem alle sammen. En pige på 5 år er blevet opereret fordi hun ikke har nogen kontakt med sine ben. Da jeg kom fortalte en anden volontør at vi ikke må skifte ble på hende, da hun vejer meget mere end vi må løfte. Men hun lugtede! Hun havde siddet i sin beskidte ble en time inden jeg kom, og hun blev først skiftet tre time efter jeg kom. Hun sad og pillede i sit eget lort! Men hendes hjerne fungerede normalt så hun var jo ked af hun lugtede sådan. Hun viste også mange gange tegn til hun ville skiftes, men hvad kan man gøre? Hvert kvarter sagde vi til oversygeplejesken hun skulle skiftes. Det reagerede hun på efter 4 timer! Udover bleskift, løb næserne på alle børnene fordi stuerne er så kolde. Først nu, midt i vinteren 2009, sætter de 4 radiatorer op på en 80 kvadratmeter stor stue. Men noget så simpelt som en næse der løber, bliver til et problem. De bliver ikke tørret, så børnenes næser stopper helt og begynder at bløde pga. det meget saltindholdige snot!
Heldigvis var vi to volontører på arbejde, så kunne vi tage et barn på hver arm, trøste dem, made dem, skifte dem, lege med dem, prøve at pudse deres næser med varme våde servietter og derefter creme på. Nogle af de større børn tog vi også bare ud af vuggen, så de kunne gå rundt på stuerne og få bevæget sig – et af dem savnede sin mor så meget at jeg blev mor for en dag. Han var altid lige i hælene på mig og når jeg sad prøvede han at hive sig selv op mens tårerne løb ned af kinderne. Så nogle gange lå han i skødet (Og han er ikke let som en fjer!) og to andre mindre børn på armene. Det var en hård dag.
En baby på 7 måneder skriger konstant. Hans hud er helt krakeleret og man kan se han prøver at klø. Han er kun rolig når han kan vinkle sin hånd om ens finger. Så da jeg havde siddet med ham en time og vugget ham og madet ham, sunget for ham, givet ham creme på hovedet, faldt han lidt til ro. Men han kunne ikke sove som de andre gjorde. Han var virkelig forkølet. Det var ikke nok at pudse hans næse. Så en sygeplejerske tog et apparat frem som skulle suge hans næse fri. Problemet var dog at slangen var alt for stor til hans lille næse. Hun fik den på en eller anden måde presset op og han skreg! Da hun sugede snottet ud, kunne selv jeg med ingen medicinsk erfaring se at det var alt for hårdt. Mig og den anden volontør sad bogstaveligtalt med åben mund og var i chok over synet. Da sygeplejersken var færdig og tog den alt for store slange ud, begyndte hans næse bare at bløde! Efter lidt tid så sygeplejersken det, men tog bare et stykke par papir og tørrede det værste op og lod ham så bare ligge og skrige.
Det var virkelig en voldsom dag, og lige da ville jeg ønske jeg kunne være der 24 timer. Mens mig og den anden volontør virkelig kæmpede med at være der for børnene og opfylde de basale behov, sad sygeplejerskene og snakkede, eller var på pause. Hvis vi bad dem om hjælp, sagde de: ”jaja.. rolig nu kommer om lidt tid”. Så gik der omkring en halv time og de ville lige hurtigt skifte en ble også gå tilbage og sidde.
Da jeg gik hjem fra hospitalet den dag tænkte jeg på: Ville en sydafrikansk sygeplejerske kunne klare sig på et dansk hospital? Selvfølgelig skulle de virkelig tage sig sammen og få et tusind gange højere tempo end de har nu. Derudover skulle de lære ikke at have så meget pause og høre når børnene har brug for dem. Derudover undrede jeg mig over om de ville have nok medicinsk viden og erfaring til at begå sig. Til tider virker de virkelig meget uprofessionelle, som om de ingen uddannelse har. Den lille 7 måneder gamle baby ville ikke være død hvis han havde været på et dansk hospital. Skræmmende tanke, men babyens fremtid var børnehjem eller gaden. Så måske var han heldig at dø, kan man tænke. Skræmmende!!
Nu hvor skolen holder vinterferie, ser jeg virkelig frem til at være på hospitalet til hverdag og bruge mine timer og kræfter der. Tilbyde min lille hjælpende hånd til et kæmpe hospital, der har brug for mange frivillige hænder…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar