Shark Diving

Jo sørme jo, vi kom ud på endnu et adventure eventyr. Meningen var at vi skulle ud og dykke med hajer lørdag den 14. maj, men da en af de piger vi dykkede med ringede om onsdagen og fortalte det ville storme lørdag, bestemte vi os hurtigt for at takke ja tak til at gøre det torsdag den 12. maj. Det ville nok ikke være så sjovt at sidde i en lille bitte bitte båd, være søsyg, have hajer svømmende omkring båden og en orkan på vej!! Så torsdag morgen klokken 6 blev vi hentet af en eller anden gut der kørte os 160 km væk fra Cape Town til noget der hedder Gansbaai. Her fik vi en rigtig fin morgenmad serveret – det sidste måltid?

Før vi skulle gå ombord på mikro båden, fik vi en smule information om det hele og udleveret en alt for stor og alt for orange regn/vind jakke. Ja, køn skal man åbenbart ikke være. (Jeg kunne knap nok gå uden at falde i regnfrakken – overdrivelse fremmer forståelse:)) Vi skulle også lige betale og skrive under på at vi var med på vi kunne dø af dette og at man ikke kunne sagsøge dem på nogen måde før vi steg ombord! (Meget betrykkende?? Eller..)

Det viste sig, at den af udseende lille fut fut båd kunne komme op i høje gear. Vi havde valgt at sidder ovenpå båden, men da den fik fat på, fik vi vind i håret! Mens båden hoppede fra bølge til bølge, prøvede de seks orange regnfrakker at holde fat i et eller andet for ikke at falde af og ned i vandet til hajerne. (derfor har jeg ikke nogle billeder af turen der ud – klamrede mig til alt hvad jeg kunne nå)

Men da vi endelig nåede ud på havet, efter 15 minutters speedbåd, sendte de ansatte lugte ud i vandet og lavede en slags streg med sællugt og blod for at lokke hajerne til. De gjorde dette fra sydøst til vest, da vinden og vejret gjorde at lugtene blev sendt rigtigt ud. (Viden som kaptajnen havde brugt mange år på at lære). Der var også en sælø længere ude, hvor hajerne kredsede omkring, og de ville kun blive tiltrukket af lugtene båden sendte ud, hvis de blev sendt rigtig ud.
Men så sidder man ellers der på en lille mikro båd i Det Indiske Ocean, med 12.000 feet ned til havbunden og venter på The Great White Shark kommer hen til os. Og det gjorde den hurtigt!! De ansatte havde kastet et fiskehoved ud i vandet for at sende flere lugte ud og en skumgummi figur lignende en sæl. Hajerne er vilde med sæler i det område (Senere lærte vi at der også var nok sæler at tage af – sæløen.. ja.. Beskrivelsen ville være at det var sæler med en ø og ikke en ø med sæler). Men hajerne kom tæt på, en af hajerne var ved at svømme ind i båden efter den prøvede at få fanget fiskehovedet, som de ansatte konstant holdte i bevægelse. Hajerne angriber nede fra, så til tider kunne man få et kæmpe chok af en haj der med lynets hast angriber ”sælen” eller fiskehovedet og nærmest springer op af vandet som delfiner. Vi så også at en 12 meter lang haj, kunne vende 180 grader på 1 sekund og på ingen plads! Hvis den ville have fiskehovedet, ville den gøre alt for at opnå det.

Da de ansatte havde tiltrukket nok hajer, begyndte de at sende folk i våddragter. Vi var 21 dykker ombord på båden og der kunne være syv af gangen i buret. Vi var 6 piger og vi kom ned i 2. Omgang. Våddragten får man udleveret efter ens skostørrelse og efter en mand der efter et elevatorblik bestemmer ens størrelse. (jeg forstår ikke helt han kunne bestemme min efter som jeg havde XXXXXXL regnfrakken på.. hmm. Men en våddragt fik jeg og et par våddragtsko. Alt sammen vådt! Det er svært at sidde på en båd der gynger, 13 grader, tage ens ellers varme tøj af og trække en våd og alt for lille gummipølse op af ens ben. Men med lidt hopperi kom den på. Også var den også bare på!! Man er ikke køn og den viser ikke ens krop fra den bedste side. Da alle havde fået den på, gik vi med en sjov fornemmelse hen til kanten af båden hvor buret hang. Her fik jeg et bælte på som vejede 7 kilo og sad lige og pressede blæren. (Hmm.. man kan ikke lige gå på toilet. Når våddragten er på, er den på indtil man er færdig med dykningen!). Jeg fik også et par dykkerbriller som også dækkede næsen, så jeg blev nødt til at trække vejret gennem munden og holde munden åben. Men da brillerne lå i vand med opvaskemiddel i, smager det ikke fantastisk godt at få brillerne på! Så var det ellers bare en to tre, og hoppe ned i 5 grader varmt (?!) vand. Man tror måske en våddragt ville holde vandet ude, men nej. Det fandt jeg hurtigt ud af. Vandet trænger ind alle steder, især lige ved lynlåsen på maven. Uha..
Når man så er nede i buret der hænger på siden af båden, kan man stå på nogle wire nede i buret, da bæltet omkring en trækker en ned. Man er lige i vandkanten. Når så de ansatte der stod og lokkede hajerne hen spottede en, kaldte de: DOWN DOWN RIGHT/LEFT. (Alt efter hvor hajen kom fra). Så holder man vejret og dykker under vandet. Der bliver helt stille når man er under vandet. Helt fredeligt mens 7-12 meter lange hajer svømmer helt forbi. Nogle gange trak de fiskehovedet hen om buret mens man var under vandet også ville den angribende haj med åben mund komme i mod en og ramme mod buret. Det skal siges at buret kun var et lags og 20 centimeter fra burets kant, holdte man ved med hænderne. En gang i mellem synes jeg hajerne kom lige lovlig tæt på og trak mine hænder til mig! Men andre gange hvor hajerne svømmede stille og roligt forbi buret fik man helt lyst til at røre. Det er jo som sagt helt fredeligt under vandet og man tænker ikke lige over at de ”fisk” kan dræbe en. Nogle gange når hajerne blev lidt voldsomme, følte jeg at mine ben stak bagud ud af buret. Der var ikke plads i buret til lige at vende sig om. Så når en haj angreb, trak jeg både mine hænder og fødder til mig.

Efter vi havde dykket med hajerne og set det vi ville, (og jeg havde sætte med hovedet ude over rællingen et stykke tid pga. søsyge) sejlede vi mod sæløen. Det lugtede fælt!! Som råddent rotte afføring eller.. (?!) Det var rigtig slemt, så jeg begyndte igen at trække vejret gennem munden. Men det var flot. Hele klippeøen var dækket med sæler og i vandet omkring øen svømmede der tusinde sæler – de hoppede op og ned, kiggede på os, gryntede med sælhyl. Det var et særsyn, men et af de gode :)

Det hele var en fed oplevelse. At være så tæt på så store hajer er ikke noget man oplever til daglig. Det var fedt! Også bare det at være på en båd og prøve at få en våddragt på. Det var en dejlig dag. Selvfølgelig kunne jeg godt undvære da jeg ikke kunne komme fra buret og op på båden fordi våddragten var fyldt med vand og bæltet trak mig tilbage. Men det var en oplevelse. Kunne også godt undvære da jeg var kommet op fra buret og sad og slappede af, blev utrolig søsyg. Og kunne også godt undvære at ham der filmede os på båden kun har dårlige klip af mig – et da jeg lige har kæmpet mig op fra buret, da jeg sidder og er total hvid i hovedet og er søsyg, da vi på vej ind mod land igen falder i søvn og han lavet et close-up og sidst men ikke mindst da jeg skal fra båden op til badebroen og ikke kan komme op på grund af den alt for store frakke!! Jeg tror ikke jeg helt opfangede, at der ville være en, der filmede os på båden, så det er ikke en heldig video af mig. Men en dejlig oplevelsesrig dag :)

INFO: I skal huske næste gang i ser en haj, eller hvis i engang vil ud at dykke med hajer men har tvivl: Hajer kun angriber hvis den føler sig truet eller angrebet af mennesker. Og som der står i akvariet på Waterfront i Cape Town: Årligt dør 6 af hajangreb, mens 675 mennesker dør af stole!! Tænk lige over den.